Set fra nord mod syd. Aalborgs 2. rutebilstation fik en ideel placering tæt på banegården, der ligger til højre uden for billedet. Rutebilstationen her blev indviet 9. juli 1961 og blev 4. april 2004 erstattet af en ny rutebilstation samme sted. Billedet er taget mellem 9. juli 1961 og sommeren 1966. Kan nogen ved at kigge på rutebiler og personbiler m. m. indsnævre tidsrummet? I de røde cirkler ses fra venstre mod højre: 1) Aalborgs anden luftbro, der var mindre kendt end luftbroen henne ved banegården 2) den nordligste af APB's remiser 3) (signal)hus 2 og 4) (signal)hus 1. Alle fire bygninger er revet ned. Mellem hus 2 og hus 1 ses den nuværende kommandpost/fjernstyringscentral, opført i finansåret 1959/1960 men først ibrugtaget 16. oktober 1972. Postkort. Ikke postgået. "Stenders Forlag - Farvefoto - Copyright - Nr. 40 625/1." Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen. |
Randers-Aalborg > Km 248,4 Aalborg:: >