Overkontrollør::



"1 stilling som overtrafikkontrollør ved Aalborg station. Med stillingen i Aalborg er forbundet lejebolig, leje 72 kr 25 øre mdl."
(Vingehjulet 11. årgang nr. 24, 25. september 1954)



Det interessante ved dette billede er sådan set ikke Grønnegården, for den er der mange billeder af og dens historie kendes i detaljer. Det interessante er stilladset til venstre i billedet, hvilket indikerer, at ejendommen på hjørnet af Jernbanegade og Prinsensgade (Prinsensgade 36 - Birks Hotel) er under opførelse. Årstallet for opførelsen af ejendommen Prinsensgade 36 kan bruges til at tidsfæste, hvornår det tidligere DSB varehus fra 1869 blev amputeret. Det tidligere DSB varehus er den lyse ejendom, der vender gavlen mod jernbaneposthuset, der ligger ved siden af Grønnegården. Så dagens spørgsmål er: Hvornår blev ejendommen Prinsensgade 36 opført? Svaret kom samme dag: Prinsensgade 36 blev opført 1912-1913. Så vi konkluderer, at (overtrafik)kontrollørboligen i trefagsudgaven er etableret senest i 1912-1913. Postkort. Årstal: Ukendt. Ikke postgået. Ingen produktionsangivelser på bagsiden. Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.



Til højre Grønnegården, til venstre herfor jernbanepostkontor I og til venstre herfor skimtes varehuset/(over)kontrollørboligen. År: ? Postkort. "Stenders Forlag Eneberettiget - Aalborg 399. Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Postkort. Årstal: Ukendt. "Kruger 1001/2". Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Forstørrelse af ovenstående postkort. Fra venstre: Jernbaneposthus I, rutebilgarage Prinsensgade, tjenestebolig overkontrollør, flyttet varehus og tilbygning til jernbaneposthus II.