Overkørsel 513 vogterhus 150 Vesterbro::


Punktnedslag:

1. april 1921-31. marts 1922: "Endvidere er (...) fuldført skinnefri (...) Vejforbindelse til Erstatning for (...) Overkørs[el] (...) 513.205) Oplysningen må bero på en fejl jf. nedenfor.
Maj 1929: Overkørslen er forsynet med vindebomme.232)
16. september 1931: Overkørslen nedlægges.185)



Vogterhuset havde i august 1918 telefonapparat med telefonledning til Aalborg station, vogterhus 151, vogterhus 151a, vogterhus 152, broposten, Nørresundby station og vogterhus 3 (Nørresundby-Frederikshavn).81)

Overkørsel 513 set fra syd mod nord. Til højre vogterhus 150. Postkort. Postgået 15. april 1907. "Stenders Forlag Eneberettiget 5880." Postkortet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

 
Overkørsel 513 set fra Aalborg station mod Vesterbro. Bemærk den murede ledvogterhytte til højre. År: Ca. 1930. Fotograf: Ukendt.
 
 
Overkørsel 513 set fra syd i angiveligt 1929. Hasserisgade til venstre. Fotograf: Ukendt. Billedet kan ses i lidt højere opløsning her.

Citat:

"Vesterbro indtil 1930 - en idyl omkring overkørsel nr. 513

Kom man kørende eller gående sydfra ad den grusbelagte Hobro Landevej til Aalborg i tiden før 1930 lå der villaer og landlig bebyggelse omtrent til krydset ved Gl. Kærvej/Kong Christians Allé. Her begyndte som i dag Vesterbro. Men i modsætning til nu var der grønne områder meget længere ind mod byen. På venstre hånd lå efter Ansgarskirken (bygget i 1928), og omgivet af træer, etablissementet Enighedslund, benyttet til møder, dans og anden underholdning, og Vesterbro's Biograf. På højre hånd lå den gamle stråtækkede Kildepavillon, opført 1913. Herfra kunne man spadsere ad den såkaldte Kildestrimmel, et kommunalt parkanlæg med bl.a. mindestøtte for A. L. Moltke, fra pavillonen langs med Vesterbro til Café Aldersro (Vesterbro nr. 27) udfor Kirkegårdsgade eller køre på brostenene frem til jernbaneoverskæringen umiddelbart efter Hasserisgade. Først her begyndte den egentlige by.

Overkørsel nr. 513 (som den hed i Statsbanernes sprogbrug) var sikret med to dobbelte bomme, der gik ned tværs over Vesterbro, hver gang et tog passerede. Enten et statsbanetog på hovedstrækningen Randers-Frederikshavn eller især et privatbanetog, som fra de mange baner nord for Limfjorden skulle igennem hele Aalborg for at komme til Stationen. En ledvogter, der passede overkørslen, boede i vogterhus nr. 150, som lå lige ved bommene på den østlige side. Det var ganske mange gange ledvogteren måtte i sving hver dag. Stadsingeniøren forsøgte i juli 1929 at tælle trafikken ved overkørselen,x) og han nåede til i alt 50 lukninger pr. døgn. Ganske vist varede hver lukning kun mellem 63 og 87 sekunder (alt efter om man regner fra bommen er halvt eller helt oppe!), men det har været voldsomt generende.
"7) (...)

Jernbanen krydsede andre gader, nr. 514 ved Ladegårdsgade, nr. 515 i Reberbansgade, nr. 515 a ved Valdemarsgade og nr. 516 ved Kastetvej. Det trafikale hovedproblem var dog så klart overkørsel nr. 513, fordi der her mødtes 5 gader (Vesterbro nord- og sydgående, Hasserisgade, Prinsensgade og Grønnegade) midt i en jernbaneoverskæring."
8)

"I 1918 indgik DSB og Aalborg Byråd derfor en overenskomst om overførsler [mon ikke der skulle stå "overkørsler", forf. bem.] i Aalborg by, hvorefter der skulle bygges viadukter ved Kastetvej, Valdemarsgade, Reberbansgade, Ladegårdsgade, Saxogade - og ved Vesterbro. Mens banen de øvrige steder skulle føres over gaden, skulle sporet ved Vesterbro sænkes 70 centimeter, og vejen føres over i en bredde af 13 meter. Ramperne til vejen skulle bygges så den i en meget snæver "krølle" kunne gå vinkelret over sporet lige nord for Grønneegården og lande på torvet ved Prinsensgades udmunding i Vesterbro. En simpel, og billig løsning, der lignede de hundredevis af jernbanebetonbjælkebroer - de såkaldte Hjort-Lorentzen-broer - der er opført af DSB fra 1920'erne, opkaldt efter en af statsbanernes ledende broingeniører."10)

Tegning af "krølle-projektet", november 1918, De danske Statsbaner, 2. Distrikt, Forslag til Vejbro til Erstatning for off. Ovk. No 513, Vesterbro. Aalborg Station. Vogterhus nr. 150 i rød cirkel. Tegningen kan ses i højere opløsning her.

Fra DSB's årsberetning 1. april 1919-31. marts 1920: "Nedennævnte Overkørsler er erstattet af skinnefri Vejforbindelser: (...) 345-46, 365-67, 430, 457, 459, 500 (alle uf), 396, 410, 441 og 467, Randers-Aalborg; 513 (uf) og 516 (uf) Aalborg-Limfjordsbroen."123)


Fra DSBs årsberetning 1. april 1930 - 31. marts 1931. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.


Broen over jernbanen set fra nord mod syd. Postkort. År: ?

Broen over jernbanen set fra sydvest mod nordnordøst. Postkort. "Eneret: Vesterbros Boghandel, Papir en gros, Aalborg. No. 4224". Udfyldt 7. oktober 1936 men ikke postgået? Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Broen over jernbanen set fra syd mod nord. Postkort. "Stenders Forlag. Eneret - Aalborg 1022 K". År: ? Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Vejoverføringen for Vesterbro set mod nordvest. Jernbanesporene fører mod broen over Limfjorden. Fotografiet er angiveligt fra 1945. Fotograf: Ukendt. Broen er udført med mulighed for underføring af fire jernbanespor. Det er ikke muligt at fastslå, om der på tidspunktet for billedets optagelse er to eller tre jernbanespor ført under broen. De to synlige spor er det nordgående henholdsvis det sydgående hovedspor.









______
Noter:
9) Saxogade har aldrig krydset jernbanen og at nævne Saxogade i denne forbindelse må bero på en misforståelse.
10)
Nielsen og Christensen p. 17

_________________________________________________________________
Arbejdsnoter: Overkørslen havde nummer 513 og vogterhuset havde nummer 150.