Frederikskilde::


Luftbroen i Aalborg set fra vest mod øst. Til højre varehuset - i folkemunde kaldet "Triumfbuen". Da jernbanen kom til Aalborg i 1869, kom den til at krydse den sti, der førte fra selve Aalborg by øst for jernbanen til anlægget "Frederikskilde" vest for banen. I 1869 løste man dette problem ved at etablere en offentlig overgang på stedet. Overgangen havde - i lighed med andre overgange - hverken navn eller nummer. Overgangen afgrænsede Aalborg station mod syd, idet indgangssporskiftet var beliggende nord for overgangen. På ovenstående billede var overgangen placeret der, hvor bygningen til højre for triumfbuen er placeret (bygningen har en brun plet på taget og et hvidt skilt på gavlen).  I 1902 udvidedes Aalborg station til ukendelighed. Jernbanen forlagdes mod vest og overgangen blev sløjfet. Til erstatning for overgangen byggedes luftbroen. Postkort. Postgået 14. juni 1917. "Stenders Forlag Eneberettiget 43605." Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Uddrag af korrektur til forslag til finanslov for 1900-1901. Arkiv: Rigsarkivet, 0013 Trafikministeriet, Journalsager - Jernbanesager (E), kasse nr. 515/Thomas Boberg Nielsen.






___________
Noter: Se her.