Hovedbygning 1869-1902::


Hovedbygningen stod færdig allerede i 1868.100)

Der hersker nogen tvivl om, hvornår bygningen blev revet ned. Én kilde skriver: "I 1908 var det uigenkaldeligt slut og den gamle Banegård blev solgt til private for at give plads til Grønnegården."132)
En anden kilde skriver, at bygningen blev revet ned allerede i 1902.133)
Undersøges nærmere. Da Grønnegården samme sted angiveligt blev opført 1911-1912, er jeg indtil videre tilbøjeligt til at tro, at banegården blev revet ned indenfor perioden 1908-1911.



Åbningstoget parat til afgang fra Aalborg 18. september 1869. Illustreret Tidende. På lokomotivets er påført "1861-1869", der refererer til jernbaneloven fra 1861, der var grundlaget for statsbanerne i Jylland og på Fyn. Med åbningen af strækningen Randers-Aalborg i 1869, var loven fuldt implementeret.

Aalborgs første banegård kort før åbningen i 1869.100) Til venstre ses varehuset i Prinsensgade og til højre perronhallen. Billedet kan ses i højere opløsning her.

Aalborgs første banegård opført 1869 nedrevet 19xx. Postkort. "No 217 N. N. Lj. Sthlm.". År:? Postgået 25. marts 1909. Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Postkort. År:?

Jyllandsposten 4. oktober 1883 om finansloven. Arkiv: www.mediestream.dk.

Hanne Raabyemagle skriver169): "Samtidig (...) viser Holsøe en anden stilistisk løsning med inspiration i verdslig norditaliensk 'quattrocento'arkitektur; helt specifikt synes Palozzo del Comune i Verona at have dannet direkte forbillede for (...) især Aalborg I (1869). Få år senere [end Nyborg I] benytter Holsøe samme model i den større Aalborg I, og her følges forbilledets detaljer endnu tættere: overetagens pilasterskandering gentages ikke i stueetagen, hvor det gennemløbende arkademotiv reducerer de mellemliggende pilastre til 'svævende' kapitæler, mens en større etagehøjde forbedrer især 1. salens proportioner. I midterfaget går det klart markerede brystnings- eller sokkelbånd mellem etagerne over i en balustradesmykket balkon, der samtidig danner halvtag for de to indgangsdøre nedenunder. Måske for at få anbragt sit stationsur (...), fører Holsøe samme midterfag op over hovedgesimsen som en lav tårnagtig overbygning, der dog i materialer og detaljering slutter sig til den øvrige bygning. Herved får bygningssilhouetten en næsten pompøs 3-trins opbygning, der fremhæver den karakter af selvtilstrækkelig fritliggende hus. (...) Holsøe [forsøger ikke] nogen integration mellem hovedbygning og hal. Helt efter den hidtidige praktiserede model, der var det engelske entreprenørselskabs standardløsning, opføres [en simpel let hal] med saddeltag på en binderkonstruktion af spinkle jernprofiler, hvilende dels på en opmuret bagvæg dels på selve hovedbygningens etageadskillelse."



___________
Noter: Se her.