Bygning for togpersonalet::


Bygningen er opført senest 26. januar 1910 og sandsynligvis også før 9. august 1909 (se nedenfor).

Postkort. Årstal: Ukendt, men 1989 eller tidligere. Reklamekort for Hotel Hvide Hus. "Barfod Offset - (01) 14 34 24." Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Bygning for togpersonalet. Postkort. Årstal: Ukendt men senere end 15. maj 1989. "Trojaborgs Forlag. Tlf. 43 54 58 00. ÅLB 14." Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Fra venstre ses hovedbygningen, bygning for togpersonalet (den hvide gavl) og Grønnegården (bygningen bag bygningen for togpersonalet). Postkortet bærer intet poststempel eller øvrig datering. Grønnegården blev opført 1911-1912, så billedet må være fra 1911-1912 eller senere. Vi bemærker at husrækken i Prinsensgade synes færdigbygget. Postkort. "Nr. 12118". Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Fra venstre: Hovedbygningen (bemærk skiltet "Jernbanerestaurant" og at der nu er direkte adgang fra gaden til jernbanerestauranten - til gengæld er udgangene fra de to tårne til gaden sløjfede), jernbaneposthus II, tilbygning til jernbaneposthus II og - med hvid gavl - ses opholdsbygning for togpersonale. "Dimsen" til højre med skiltet "BP" på toppen var en trekantet roterende reklamesøjle, som jeg ikke mindes at have set i andre byer. Årstallet for postkortet er ukendt, men måske kan nogen tidsfæste det lidt nærmere ved at studere bilerne m. v. på billedet. "Bladsalget Banegaarden Aalborg. 1023." Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Bygning for togpersonalet set fra vest 21. oktober 1983. Vognen i spor 18 er AF 96, der i 1983-1984 blev renoveret i Aalborg som et beskæftigelsesprojekt. Fotograf: Erik Frikke. Tak til Erik for at billedet må vises her.

Læserbrev i Alborg Stiftstidende 4. juni 1995. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Bygningen for togpersonalet omtales her som "det flyttede ældre varehus". Hvor meget, der var genbrug fra det oprindelige varehus, og hvor meget, der var nye materialer, vides i skrivende stund (2. januar 2016) ikke. Men flyttet - det er bygningen. Vi kan udlede, at den må være flyttet senest 26. januar 1910 og sandsynligvis også før 9. august 1909. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-1324/Thomas Boberg Nielsen.
___________
Noter: Se her.