I sydenden opstilledes to U-signaler: Ét U-signal for spor 1 opstilledes til højre for spor 1 ca. 240 meter syd for stationsbygningen og ét U-signal for spor 3 opstilledes til højre for spor 3 ligeledes ca. 240 meter syd for stationsbygningen. I nordenden opstilledes to U-signaler: Ét U-signal for spor 2 og ét U-signal for spor 1. Signalerne opstilledes ved siden af hinanden til højre for spor 1 ca. 400 meter nord for stationsbygningen. Jeg gætter på, at placeringen var identisk med den placering, som de senere to TU-signaler fik. De to U-signaler i nordenden er senere blevet erstattet af to TU-signaler, som er blevet suppleret med et nyt U-signal længere mod nord. Denne ændring må være sket i 1957 i forbindelse med etablering af det automatiske linieblokanlæg Skørping-Støvring-Ellidshøj.
Centralapparatet (elektromekanisk) som det så ud ved årsskiftet 1976-1977. Fotograf: A. B. Sillesen. Arkiv: Georg Schmidt. Tak til Georg for at billedet må vises her. Nordjyske Stiftstidende 19. juli 2018. Avisudklippet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.
|
Randers-Aalborg > Km 222,1 Skørping:: >