Randers-Aalborg‎ > ‎

Km 218,3 Mosskov::


Punktnedslag:

1. oktober 1919Mosskov B & S625)
3. oktober 1948: "I ekspeditionsmæssig Henseende har Mosskov kun Billetsalg og er privat Sidespor"601)
1. oktober 1952: Sidesporspasseren, skovløber Emil Blicher, afskediges.193)
1. oktober 1952: Ændret fra billetsalgssted til trinbræt.194)

I Peer Thomassens tekst511) længere nede, fremgår det, at det i 1933 tog Skørping Brandvæsen tre kvarter at nå frem til Mosskov billetsalgssted. Det forstår vi slet ikke i dag. Kigger vi på dette kort, som er uden nøjagtig datering men som angives til at være fra "1945" ser vi, at såvel asfaltvejen (Møldrupvej) fra Skørping over Møldrup til Astrup som "Turistvejen" fra Møldrupvej til Mosskov billetsalgssted endnu ikke er anlagt. Der var i 1933 en nogenlunde "vej" fra Skørping til Hellumtved. Den gik på vestsiden af banen og krydsede denne ved "Bitte Skovhus" (vogterhus nr. 134, overkørsel nr. YY. Vogterhuset blev revet ned i 19xx og overkørslen blev nedlagt i 19yy. Når man var kommet til Hellumtved kunne man fortsætte gennem Teglgaard Skov til Mosskovgaard. Men så begyndte det også at knibe: Det har været næsten umuligt at køre "østom", så man har måttet køre mod vest, passere banen endnu engang ved vogterhus 133, overkørsel 448, fortsætte mod syd frem til Mosskov billetsalgssted og igen krydse banen her (vogterhus 132, overkørsel nr. 446)  for at nå frem til sidesporet på østsiden af banen(!). Det kan i øvrigt undre, at sidesporet i 1869 blev navngivet "Mosskov", idet det ikke ligger i Mosskov men i Tvillingskov. Måske har man ønsket at "tækkes" skovvæsenet, der måske allerede på det tidspunkt holdte til i "Mosskovgaard".

 
Trinbræt ved Mosskov. "Turistvejen" er den fuldt optrukne røde vej, der gående øst om Mossø forbinder Møldrupvej (bogstavet "g" i Mosskovgaård) og trinbrættet.

Sporplan Mosskov 1927, sidst rettet i 1940, da sidesporets sydlige forbindelse blev fjernet. Sporplanen kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Peer Thomassen.   

Sporplan Mosskov februar 1943. Sporplanen kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Henning Orlowicz.
 
Udsnit af sporplan februar 1943. Sammenlign med foto længere nede. Det er lidt svært at bedømme, hvad der er sket. Men man har i hvert fald bygget en ny perron vest for sporet. Sporet er muligvis trukket mod vest. Den østlige perron er muligvis den, der allerede eksisterede i forvejen, men det passer ikke helt med sidesporets placering. Jeg er tilbøjelig til at tro, at begge perroner er nye og at den oprindelige perron er fjernet; det vil passe med sidesporets placering. En endelig afklaring vil fordre en gennemgang af sagsakterne vedrørende 2. spor Randers-Aalborg på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg, hvilket vil ske lejlighedsvist.
 
Strækningen Randers-Aalborg blev åbnet for drift søndag den 19. september 1869.512) 
Peer Thomassen skriver511) nedenfor, at der blev anlagt sidespor ved Mosskov i 1872. Det er ikke korrekt. Sidepsoret blev anlagt allerede 15. oktober 1869 jf her:
 
De jydsk-fynske Jernbaner, Circulaire Nr. 73, 15. October 1869. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen. Læses cirkulæret for pålydende, er sidesporet officielt åbnet 15.oktober 1869. Men cirkulæret kan også læses, som om sidesporet er samtidig med banens åbning (19. september 1869), men først er blevet navngivet 26 dage senere.
 
Peer Thomassen skriver videre511):
 
[Tidsfastsættelse] "(...)i midten af 1950erne(...) Undervejs ville jeg tage et billede af Kovsted trinbræt, men det var til min ærgelse blevet nedlagt ved sommerkøreplanens ikrafttræden 1955(...) 
 
[Om Mosskov:] "Der var ikke meget tilbage af fordums herlighed bortset fra det store åbne træskur, som blev fjernet ca. 1960 inden det faldt sammen af sig selv. Alt var i øvrigt blevet friseret ved anlægget af 2. spor Arden-Skørping."
 
"(...) Hvad er der egentlig ved det elendige trinbræt? Joh - historien går helt tilbage til 1872, kun tre år efter åbningen af strækningen Randers-Aalborg. For "Domainebestyrelsens" (skovvæsenets) regning anlagedes til transport af tømmer, brænde og andre skoveffekter et privat sidespor. At der var god brug for det, viste sig snart, for allerede året efter måtte der udvides og sporet forlænges. Ekspeditionen foregik i vogterhus 132 - "Tvillingskovhus" - medens indtægterne bogførtes på Skørping station, hvorunder Mk pr. S. [Mosskov private sidespor] hørte. Senere kunne også Arden station få godsindtægten, alt efter forsendelsesretningen. Kun på skovauktionsdage kunne et tog standse ved Mosskov, og på sådanne dage blev der mere og mere livligt på stedet. Efterhånden blev skovauktionerne en folkeforlystelse, og DSB besluttede derfor, at der skulle oprettes en "sommerstation" ved Mosskov i 1884. Enkelte tog kunne standse i månederne maj-september. Fra maj  1885 kunne Mosskov B pr. S [Mosskov billetsalg og private sidespor] sælge 3. kl. billetter til Skørping og Arden, og der var ansat en fast ekspedient (R. Rasmussen). Det var ikke noget fedt embede, for stationens indtægter, der kun omfattede billetsalget, lå på ca. 55 kr. i årligt gennemsnit indtil 1898! Det kunne ikke engang dække omkostningerne til kontorhold plus rengøring, som udgjorde 11 plus 48 kr. - ligeledes årligt. Fragtindtægten, der kunne være betydelig, havnede som før nævnt på nabostationerne; på de "store dage" havde et tog fra Aalborg ekstra personvogne med, som hensattes på sidespor[et] og medtoges om aftenen af et nordgående tog."

Helge Qvistorff skriver513):

"Helt fra starten i 1869 var der et ønske fra skovdomænen om at få et trinbræt til toget og en stabelplads for tømmer midt inde i skoven. Derved kunne afsætningsmulighederne øges, ved at man hurtigere og billigere kunne få skovningsprodukterne transporteret bort. Straks ansøgte man Rigsdagen om et trinbræt ved den smukke Store Økssø. Det var imidlertid ikke kun Statsskoven, der gjorde det. Det var også borgerne i Aalborg og Hobro, for derigennem at få mulighed for at tage på udflugt med søndagstoget til den sagnomspundne skov. Tre år efter indvielsen af banen blev der anlagt et privat sidespor ved Store Økssø, kaldet Mosskov Holdeplads. Det var skovdomænen, der havde betalt det."

Qvistorff angiver ingen kilder og det er således ikke muligt at efterprøve oplysningerne. Han skiver i sin bog noget mere om Mosskov; men det er tydelig, at han skriver mere eller mindre af fra Peer Thomassen uden af anføre denne som kilde, heller ikke i litteraturlisten. Qvistorff gentager fejlen med, at sidesporet først skulle være etableret i 1872 og det er i skrivende stund (28. januar 2013) ikke verificeret, at Mosskov blev "holdeplads" allerede i 1872. Undersøges nærmere.

Peer Thomassen skriver videre511):
 
"Indtil 1898 solgtes fra Mosskov godt 200 billetter om året i gennemsnit, og antallet af passagerer til Mk [Mosskov] var 500 á 800 årligt; fra Mk var tallet noget større. Alt afhang af skovauktionsdagenes antal og størrelse samt vejret."
 
"Oprindeligt havde sidesporet tilslutning til hovedsporet i begge ender med tilhørende afløbssporskifter, men i slutningen af 1930erne fjernedes det sydlige sporskifte med tilhørende afløb. Perronen lå mellem hoved- og sidesporet og var forsynet med den ældre type signal for billetsalgssteder; det kunne fjernbetjenes fra en træbuk nær vogterhuset, der tillige var bolig for stationsmesteren. Endvidere fandtes centralbetjente armsignaler."
 
"Der opstod snart et helt "jysk sommertivoli" ved Mosskov billetsalgssted, hvor der var sommerfester under trækronerne. I et særdeles anbefalelsesværdigt hefte "Seks traveture i Rold Skov", forfattet af statsskovrider Preben Møller i 1976, berettes om liv og leben på auktionsdagene samt på søndagene. Der var danseestrade og et træhus, hvor personale fra Skørpinge kro sørgede for udskænkning og servering. Musikken leveredes af to kulsviere, Anders og Frederik, der hhv. spillede violin og fløjte. Når musikken var blevet tørstig, tog stationsmesteren fat, og mens kulsvierne slukkede tørsten, underholdt "mester" skovgæsterne med sang og historier. Han hed H. G. Engelmann og havde træben; han fortalte selv for spøg, at han havde 2: et til daglig brug og et til at danse med! Han havde Mosskov B pr. S. i årene 1900-1908; så fik han lyst til en station, hvor der boede mennesker i nærheden, og så fik han Volk Mølle på strækningen Randers-Ryomgård. Hans efterfølger i Mosskov, C. F. Christensen, skal heller ikke have været kedelig."
 
"Efter takstforhøjelserne i 1897 fik Mosskov nogle flere forskellige billetter at sælge, og det hjalp på billetsalget. Fra 1899 til 1922 lå rejsendeantallet på 1000 á 1600; omkring udbruddet af 1. verdenskrig og i et enkelt år, hvor vejret svigtede, var tallene mere beskedne. Indtægten kunne et enkelt år snige sig op over 900 kr. Der kunne også sælges 2. kl. billetter, men det drejede sig ikke om mange, og efter 1922 var tallene helt forsvindende. Omkring 1930 opførtes småbeløb for gods; det var lidt banepakker og rejsegods, som ikke hjalp stort på indtægterne."
 
"En enkelt gang var der dramatik ved Mosskov. Søndag den 3. september 1933 satte tog 243 i gang fra billetsalgsstedet, men det nåede ikke uden for stationsområdet, før der udbrød brand i motorvognen, MR 205. Motorføreren havde nok mærket, at motoren ikke gik, som den burde, og det var ikke så sært, da den var løbet varm, og derfor standsede han straks. Udstødningsrøret på vogntaget var glødende og havde antændt taget, og de ca. 50 passagerer havde godt nok mærket nogen røg i kupeerne. Alle kunne forlade vognen i ro og nogenlunde orden, og da døre og vinduer blev lukket op, kunne ilden rigtig tage fat. Togpersonalet fik koblet personvognen fra og skubbet den ind på sidesporet og ringet til Skørping station, som straks alarmerede Skørping brandvæsen. Det tog såmænd kun 3 kvarter, før det var fremme, og da var der intet at stille op mod de meterhøje flammer, der omspændte motorvognen. Heldigvis var der næsten vindstille, for den mindste blæst kunne have startet en stor skovbrand, da der var høje graner nær banelinien på stedet."
 
"Ved 15-tiden udsendtes hjælpetog fra Aalborg, og da det var ankommet til Mosskov, var ilden slukket i motorvognens ene ende, d.v.s. den var snarere gået ud, da der intet træværk var tilbage. Også den brændte vogn blev skubbet ind på sidesporet, hvorefter hjælpetoget medtog personvognen og ankom til Aalborg med ca. 2 timers forsinkelse. De passagerer, der skulle til stationer nord for Aalborg, blev viderebefordret i biler."

Georg Schmidt har på Rigsarkivet fundet nogle sagsakter vedrørende branden og såvel dato som motorvognens litra og nummer (MR 205) bekræftes.

Arkiv: www.jernbanen.dk. Tak til Tommy for at avisudklippet må vises her.

"(...) Indtil 1926 var det således, at der i vintermånederne kun standsedes ved Mosskov på skovsuktionsdage og om sommeren kun på søndage. Fra 1927 blev Mosskov helårsstandsningssted for 2 á 3 togpar. Selv i det værste krigsår, d.v.s. med nødkøreplanen i 1945, standsede alle tog ved Mosskov. Fra 1968 gik det den anden vej, for herefter standsedes kun på søn- og helligdage. I sommerkøreplanen 1971 drejede det sig kun om to togpar. Selv om Mosskov stadig stod i køreplanen for vinteren 1971-72, skulle ingen tog standse her. Det var den sædvanlige recept: Publikum blev vænnet af med at benytte trinbrættet, og man kunne derfor nedlægge Mosskov T [Mosskov trinbræt] 27. maj 1972 - på grund af for ringe benyttelse."
 
"Med godstrafikken fra sidesporet var det forlængst forbi, og hvis besættelsen ikke var indtruffet i 1940, var sidesporet blevet fjernet i begyndelsen af 1940erne. Man var kommet godt i gang med anlægget af 2. spor Randers-Aalborg, men forsyningssituationen og materielmangelen blev mere og mere fortvivlet, og det var den stadig mange år efter krigen. I 1952 manglede stykket Arden-Ellidshøj, og først i 1956 kunne strækningen Skørping-Støvring tages i brug. Jordarbejdet blev afleveret i 1943, men den store og smukke bro over Lindenborg å blev først taget i brug 1. juni 1956. Anlægget af 2. spor ved Mosskov tog fart i 1952, og godsekspeditionen nedlagdes august s.å., da sidesporet blev taget op. Overkørslen forsvandt også og blev erstattet af en underføring, for det var ikke til at tænke på at have folk rendende over dobbeltsporet. Der anbragtes perroner på begge sider og et rummeligt venteskur på søsiden ved underføringen. - Billetsalget ophørte i 1953, og Mosskov var således trinbræt i 18 år."
 
"Der gik kun få år, før der anlagedes en bilvej til stedet. Skovpavillionen, der stadig findes i bedste velgående - i alt fald om sommeren - fik derefter noget at bestille. Det kunne ikke siges om trinbrættet, som fik stadig mindre interesse. Under besættelsen havde benyttelsen været god; der var en del udflugtsrejser fra Aalborg, og de holdt sig i øvrigt længe, men dem tog busser sig efterhånden af. Offentlig trafik i dag til Mosskov? NUL! Der er jo kun 4 km at traske fra Arden eller Skørping. Og det er forresten turen værd gennem Danmarks største skov!"
 
Ukendt MRD/MR på vej fra Arden mod Skørping passerer Mosskov 5. juni 1997. Fotograf: Hans Stückler. Tak til Hans for at billedet må vises her.

Underføringen set fra vest i foråret 1981 inden etablering af niveaufri adgang. Til venstre Mosskov Pavillionen. Til højre vogterhus nr. 132. Fotograf: Georg Schmidt. Tak til Georg for at billedet må vises her.

 
Mosskov trinbræt og sidespor før 1940. Billedet er yderst sjældent, idet det er det p.t. eneste kendte fra før strækningen Arden-Skørping blev udstyret med andet spor, der blev ibrugtaget 1. oktober 1953. I midten af billedet bemærker vi perronen. Til højre ses sidesporet med afløbssporskifte, hvilket indikerer, at sidesporet stadig har tilslutning til hovedsporet i sydenden. Den sydlige tilslutning blev i henhold til Peer Thomassen511) fjernet i 1940. Det er svært at se, om der er tilslutning fra sidesporet til hovedsporet i nordenden; men tilslutningen MÅ være der. Vi bemærker wiretrækket i billedets venstre side. Betjening af wiretrækket må ske fra en position bag fotografen. Vi ser, at wiretrækket fortsætter mod nord og måske aner vi en rejst bom i det fjerne - undersøges nærmere. Wiretrækket kan være til en overkørsel, men er mere sandsynligt til det hovedsignal, der dækker indkørsel/gennemkørsel fra nord/Skørping. Bemærk at stangrækken er placeret vest for jernbanen. Årstal: Ukendt. Fotograf: Ukendt. Billedet kan ses i højere opløsning her.
Den 25. august 1952 slettes Mosskov i ordreserie E, hvilket betød, at der ikke mere kunne afsendes vognladningsvise godsforsendelser fra det private sidespor i Mosskov. Hvornår sidesporet fjernes, vides i skrivende stund (13.02.2012) ikke. Meddelelser fra Generaldirektoratet. M. 324. 25. august 1952. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.

Mosskov ændredes fra billetsalgssted & sidespor til trinbræt 1. oktober 1952.147)
 
Den 1. oktober 1953 blev dobbeltsporet Arden-Skørping ibrugtaget. Meddelelser fra Generaldirektoratet. M. 388. 26. september 1953. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.
 
Mosskov trinbræt 4. september 1965. Dette billede er, mig bekendt, det indtil dato (23.02.2012) eneste kendte foto, hvor man kan se hele trinbrættet på én gang inkl. begge perroner og mærke nr. 17.7. "Perron ved trinbræt". Bemærk at stangrækken nu er placeret øst for jernbanen. Til venstre venterummet. Fotograf: Holger Sørensen. Tak til Holger for at billedet må vises her.
 
Mosskov. Venterummet på vestsiden af jernbanen. 1971. Fotograf: Just Andersen.
Mosskov, kilometersten 218,3, set fra sydøst mod nordvest. Her lå perronerne. Forår 1981. Fotograf: Georg Schmidt. Tak til Georg for at billedet må vises her.

Sydgående MZ-trukket intercitytog passerer Mosskov efteråret 1977. Til højre ses fotografens hårdt prøvede Volvo PV 444 fra 1957. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.
 
I hegnet på østsiden af banen sidder stadig en låge. Dens funktion kendes ikke. Den kan have siddet der fra dengang, der var perron og trinbræt; men den kan måske også være af nyere dato. 24. juli 2014. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Mosskov trinbræt. 1959. Til venstre skimtes træoverdækningen og i midten vogterhus, der på dette tidspunkt var hvidkalket. Fotograf: Peer Thomassen.
 
Mosskov trinbræt. 1961. Til venstre ses træoverdækningen noget tydligere end på billedet fra 1959. Peer Thomassen skriver overfor, at træoverdækningen forsvandt "ca. 1960", men i 1961 stod det der altså stadig. Fotograf: Peer Thomassen. 
 
Mosskov trinbræt 13. december 1970. HV3 er netop ankommet fra Aalborg til den vestre perron i forbindelse med et DJK-arrangement. Set fra nordvest mod sydøst. Georg Schmidt skriver, at SM 1-Sp 10 ankom fra Fårup idet østlige spor og at arrangementet, som Georg husker det, gav en solid forsinkelse af "Nordpilen". Bemærk venterummet bag birketræet til højre i billedet. Fotograf: Georg Schmidt. Tak til Georg for at billedet må vises her. 
 
Mosskov 17. december 1978. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.


Mosskov 24. december 2011 kl. 12.38. Set mod nord. Mosskov billetsalgssted/trinbræt/sidespor lå ca 100 meter bag fotografen. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.
Mosskov 24. december 2011 kl. 12.39. Set mod nord. Mosskov billetsalgssted/trinbræt/sidespor lå ca 100 meter bag fotografen. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

MZ 1417 på vej mod nord i 1973. Fotograf: Ukendt. Jeg efterlyser hermed fotografen, således at jeg kan spørge, om billedet må vises her. Efterlysningen har også været bragt på bl.a. jernbanen.dk; desværre uden resultat.

MY 1136 i nordgående ic 131 passerer Mosskov 6. september 1980. Fotograf: Henning Petersen. Tak til Henning for at billedet må vises her.

Dansk Jernbaneblad, 8. september 1908, 17. årgang nr. 574. Arkiv: Statsbiblioteket/Thomas Boberg Nielsen.

Ordresamlingen, Serie E, side 190-191, gyldig fra 1. marts 1922. Arkiv: Statsbiblioteket/Thomas Boberg Nielsen.
Billetter fra Mosskovs sidste år som billetsalgssted. Arkiv: Peer Thomassen. 

Brev af 3. maj 1915 fra baneingeniøren i Aalborg til banebestyreren i Baneafdelingens 3. kreds. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejyland, TTDSB100, Bb 34/Thomas Boberg Nielsen. Det må have været et lækkert job at være statstjenestemand i så flotte omgivelser - omend embedsboligen ind imellem trængte til vedligeholdelse jf. ovenstående og lønnen har nok aldrig været noget at råbe hurra for. Men der må have været masser af frisk luft (som i dag) . En vis opgradering har der nok været tale om gennem årene: Først privat sidespor, siden billetsalgssted med privat sidespor og nu her i 1915 holdeplads, som jo var "finere" end billetsalgssted.

Avisudklip fra 1972. Formentlig fra Aalborg Stiftstidende. Arkiv: Frank Sørensen. Tak til Frank for at avisudklippet må vises her.





_____________________________________________________________

Noter: Se her.


Arbejdsnote:

I artikel "Lidt om trinbrætter" i Meddelelser fra Dansk Jernbane-Klub M 7/64, oktober 1964 omtaler Peer Thomassen privat sidespor ved Mosskov.