Indkørsel fra Doense


Ole Edvard Mogensen skriver i Facebookgruppen "På tur med DSB(s og andet jernbanemateriel gennem tiden)" den 9. november 2017: "På tur med DSB. For 38 år siden. Nærmere betegnet på tur med IC 113 Hobro-Skørping den 9. november 1979. Ad venstre spor Hobro-Arden. Indrangering i Arden." Ole tilføjer i en mail 11. november 2017: Bemærk en lille detalje: Indkørselssignalet i Arden havde i 1979 den oprindelige bestykning med 4 lanterner. Som i øvrigt Ellidshøj og Øster Doense, der havde samme type sikringsanlæg og signaludrustning." Billedet kan ses i højere opløsning her. Tak til Ole for at billedet må vises her. "cslundsten" skriver 14. april 2018: "Det er ganske interessant at Fårup har fået daglyssignaler så sent. I-signalet var ved nedlæggelsen af det gamle sikringsanlæg (ca. 1994) et 3-lanternes signal. Når der allerede var en hastighedsviser skulle man jo tro at daglyssignalet ville blive det "reglementerede" 4-lanternes signal med hastighedsviser.

Længere mod nord (Arden m.fl. husker ikke detaljer om disse signaler) virkede det som om I-signalerne havde været 4-lanterne daglyssignaler som var blevet ombygget (1961?) til 3-lanterne. Men Fårups I-signaler, i hvert fald det sydlige, var efter hukommelsen "født" som et 3-lanterne signal."










___________
Noter: Se her.