Randers-Aalborg‎ > ‎

Km 214,5 Arden::


MZ 1409 med nordgående intercitytog nærmer sig indkørselssignalet til Arden fra Hvarre den 19. juli 1984. Bemærk at der er 12 tråde på stangrækken. Billedet kan ses i højere opløsning her. Fotograf: Henrik Thomsen. Tak til Henrik for at billedet må vises her.

Indkørsel til Arden fra syd 20. januar 2004. Vi bemærker, at overkørsel 438 (nærmest kameraet) og 440 (længst væk) stadig eksisterer. Fotograf: Lars Henning Jensen. Tak til Lars Henning for at billedet må vises her.

Ardens I-signal fra syd. 14. juni 2004 kl. ca. 15. U-signalet mod syd gemmer sig bag telefonen forrest i billedet. Så vidt jeg kan se, er overkørsel 438 nedlagt og hvis det er tilfældet, gælder det sikkert også overkørsel 438. Undersøges nærmere. Fotograf: Jens V. Tak til Jens for at billedet må vises her.
 
 
Arden station centralapparat 25. marts 2010. Billedet kan ses i højere opløsning her. Fotograf: Jens V. Tak til Jens for at billedet må vises her.
 
 
Arden station centralapparat 25. marts 2010. Billedet kan ses i højere opløsning her. Fotograf: Jens V. Tak til Jens for at billedet må vises her.

 
MZ 1404 under indkørsel til/gennemkørsel gennem Arden fra syd i 1976. Der er tale om tog 137/331 Nordpilen, der i 1976 var gennemkørende i Arden. Den første vogn er en BD og den tredje vogn er en A. Ledvogteren (delvist skjult bag opstander for perronbelysning) bruger begge arme for at betjene henholdsvis overkørsel 438 og 440 (billedet). Det gule hus til højre er vogterhus 130a. (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen).
 
Arden station 8. august 1982. Stationsbestyreren giver afgang til nordgående intercitytog. Bemærk transversal til læssespor og åben godsvogn på læssesporet. Fotograf: Peter Sloots. Tak til Peter for at billedet må vises her.
Arden station 4. maj 1985. Stationsbestyreren giver afgang for sydgående veterantog trukket af E-maskine. Det er ikke til at se det, men: Stationsbestyreren er i mørkeblå "moderne" uniform, mens togføreren og togbetjenten er i "gammeldags" sorte uniformer. Bemærk at stiksporet, der tidligere betjente pakhuset (lige til venstre for togbetjenten) nu er fjernet og "tracéen" er fyldt op med jord. I baggrunden anes, at Arden stadig har sidespor. Fotograf: Henrik Thomsen. Tak til Henrik for at billedet må vises her.

Sydgående gennemkørende godstog(?) trukket af en E-maskine(?) passerer Arden station. Årstal: Ukendt. Fotograf: Ukendt.
Der gives afgang for nordgående tog 19. juli 1984. Togbetjenten nederst til højre kunne være mig, idet jeg var tjenestegørende som togbetjent på strækningen 1981-1986. Billedet kan ses i højere oplysning her. Fotograf: Henrik Thomsen. Tak til Henrik for at billedet må vises her.

Indlæg fra www.jernbanen.dk 20. november 2011:

Her har vi et billede af en station:

[image]

Billedet viser Arden station og er taget i dag. Stationen er opført i 1869. Men har den altid set sådan ud? Nej det har den ikke. Men hvis nu ikke jeg vidste det i forvejen, hvordan kunne jeg så få en indikation herpå uden at lede i arkiverne? (Nu ved jeg tilfældigvis, at Arden station sammen med sine "søstre" Fårup, Onsild, Skørping, Støvring, Vrå og Sindal alle er opført som en-etages fem-fags længe-bygninger og senere - bortset fra Fårup - ombygget til ukendelighed).

Kig engang på ovenstående billede af Arden: De to fag længst til venstre er originale og senere forhøjet med én etage. Herefter følger tre fag, der er bygget "udenpå" de tre originale og bygget op i to etager. Længst til højre følger ventesalen, der er "ny" og består af to fag i én etage.

Nærkigger vi på murværket længst til venstre, ser det mellem underetage og overetage således ud:

[image]

Umiddelbart ser det hele jo "ens" ud. Men hvis vi kigger godt efter, opdager vi, at murermesteren, der i 1868-1869 murede underetagen op, har brugt et andet forbandt end den murermester, der 30-40 år senere murede overetagen op. I underetagen er der kvartsten både til venstre og til højre i "søjlen". I overetagen er der kun kvartsten til venstre i søjlen:

[image]

Ovenstående tre fotos: Arden station søndag 20. november 2011. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Arden station efteråret 1977. Jeg har ikke kunnet finde frem til den nøjagtige dato, men billedet kan tidligst være taget 27. september 1977. Det lille hvide hus til højre for jernbanen er det originale vogterhus nr. 131 fra 1869. Huset eksisterer stadig (15. april 2014), men er nu ombygget til ukendelighed. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Arden station 20. januar 2004. Ombygningen af spor og perroner er påbegyndt. Vi bemærker U-signalet i baggrunden. Stationen er ubetjent og signalet viser derfor "Kør". Fotograf: Lars Henning Jensen. Tak til Lars Henning for at billedet må vises her.

Arden station 1900-1901 eller senere. Fotograf: Ukendt. Arkiv: Arden Lokalhistoriske Forening og Arkiv. Billedet kan ses i højere opløsning her.

Arden station set fra nord. Bemærk signalhuset til venstre for sporet. Arkiv www.postkortforum.dk. Tak til Niels Vad for at billedet må vises her.
Arden. Fotografen har placeret sig på broen i km 215,1 og har vendt linsen mod nord. Stationsbygningen ligger ca. 600 meter bag fotografen. 24. december 2011 kl. 11.55. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.
Arden. Som ovenfor, men nu zoomet lidt ind. Da Arden var togfølgestation, lå broen inden for indkørselssignalet fra nord. Til højre ses kilometersten 215,2. Til venstre herfor ses det "trinbræt", som lokomotivføreren kunne stige ud på, når han/hun skulle til signaltelefonen ved indkørselssignalet. Lidt længere væk også til venstre ses mærke 17.5. "Holdested uden dækningssignal". 24. december 2011 kl. 11.55. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.
 

Arden station fik sine udkørselssignaler ret sent, faktisk ikke før end overgangen til sommerkøreplanen den 28. maj 1989. Samtidig blev overkørslerne 438 og 440 ændret fra håndbetjening til "motoriseret" betjening.

Ændringen udløste tre rettelsesblade (613-615) til TIB (V):



Arden fik sin egen instruks i SIN. Dette skete første gang xx.xx.xxxx. Her ser vi 5. maj 2008 udgaven:



Sikkerhedsmæssigt ændrede Arden status fra togfølgestation til trinbræt pr. 18. november 2010. Den 17. november 2010 så Arden i TIB således ud:


_________________________________________________________________________________________________
Til og med 17. november 2010 var Arden togfølgestation og udstyret med indkørselssignaler og udkørselssignaler.

Fra og med 18. november 2010 så Arden i TIB således ud:


-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fra og med 18. november 2010 er Arden trinbræt.

Månedskort Arden-Hadsten gyldig fra og med 2. august 1979 til og med 1. september 1979. Pris 379,00 kr. Månedskortet har kun kunnet bruges af den passager, som havde abonnementskortnummer 8926.
Den anvendte Almexmaskine har nr. 02901. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Dobbeltbillet fra Arden til Holstebro over Langå-Skive-Struer 27. januar 1980. Pris 120,00 kr. Passageren er udrejst med tog 192 fra Arden den 27. januar 1980 kl. 17.5x og er billetteret af en togfører/togbetjent med Makomattang nr. 321. Passagereren er hjemrejst fra Holstebro med tog 3731 den 30. januar 1980 kl. xx.xx og er billetteret af en togfører/togbetjent med Makomattang nr. 42. Billetten har løbenummer 542650. Den næste Almex A billet solgt på Arden station vil derfor være nr. 542651. Den anvendte Almexmaskine har nr. 02901. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Nordjyske Stiftstidende 11. december 2003. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Annonce i Jernbanefritid, nr. 9, september 2004. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Nedenstående artikler stammer alle fra Jernbanefritid, nr. 9, september 2004. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Siden kan ses i højere opløsning her.

Siden kan ses i højere opløsning her.

Siden kan ses i højere opløsning her.

Siden kan ses i højere opløsning her.

Siden kan ses i højere opløsning her.

Siden kan ses i højere opløsning her.

Siden kan ses i højere opløsning her.

Siden kan ses i højere opløsning her.

Siden kan ses i højere opløsning her.

Siden kan ses i højere opløsning her.

Ovenstående artikler stammer alle fra Jernbanefritid, nr. 9, september 2004. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Nordjyske Stiftstidende 29. juni 2014. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Ole Edvard Mogensen skriver i Facebookgruppen "På tur med DSB(s og andet jernbanemateriel gennem tiden)" den 9. november 2017: "På tur med DSB. For 38 år siden. Nærmere betegnet på tur med IC 113 Hobro-Skørping den 9. november 1979 (...) o
g her er så årsagen til kørsel ad venstre spor. Lyntoget, tog 115 er nedbrudt. Billedet kan ses i højere opløsning her. Tak til Ole for at billedet må vises her.