Randers-Aalborg‎ > ‎

Km 201,6 Tobberup::


Der har aldrig været togekspedition i Tobberup. Det vil sige: Togene har aldrig udvekslet passagerer her og her har heller ikke været sidespor. Tobberup har alligevel fået sin egen hjemmeside.

Landsbyen Tobberup nord for Hobro er nok mest kendt for schallburgtagen af tog 25 den 8. oktober 1944 - en afskyelig handling, som den lille landsby har måttet lægge navn til lige siden.

Landsbyen ligger ved km 201,6, hvilket er 2.600 meter nord for Hobros stationsbygning og den korte afstand til Hobro betød, at her aldrig har været så meget som et trinbræt.

I perioden 1893-1966 havde Tobberup også "glæde" af Himmerlandsbanerne, idet delstrækningen Hobro-Aalestrup passerede landsbyens nordvestlige del og som kastede et vogterhus af sig.

Tobberups placering kan ses her. Tidligere stavedes landsbyens navn "Tovrup".


E 991 passerer Tobberup 2. maj 1985. Bemærk kilometersten 201,6 i rød-hvid beton til venstre og stangrækken med 12 porcelænsklokker til højre. Fotograf: Georg Schmidt. Tak til Georg for tilladelse til at vise billedet her.