Overkørsel 382 vogterhus 114


Vogterhus 114 blev ombygget i finansåret 1907-1908.105)

Vogterhus 114 lå i km 185,8 og havde telefon 2. juni 1957.83)

Ved fotografering 6. april 2015 kunne høres, at der var hønsehold på ejendommen. Kilde: Webmasters ører.

Dette billede blev bragt på forsiden af Jernbane-Tidende 15. januar 1947 med følgende tekst: "Overkørsel 114 Handest i Vintersol og Sne. Foto: Banevogter R. P. Mortensen, Faarup". Teksten er naturligvis en fejl. Der er ikke tale om overkørsel 114 men overkørsel 382, ved hvilken vogterhus 114 lå. Set fra nordøst mod sydvest. På tidspunktet for billedets optagelse var strækningen enkeltsporet. Vogterhuset ligger til højre uden for billedet. Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.





___________
Noter: Se her.